Juridisk
Privatlivspolitik
Her står, hvilke personoplysninger vi behandler, når du besøger zoluvisor.com eller tager kontakt til os, hvad vi bruger dem til, hvem de deles med, og hvilke rettigheder du har.
Senest opdateret 29. september 2026
1. Hvem er dataansvarlig
Zoluvisor ApS (»vi« og »os« i denne politik) er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles gennem dette website.
Zoluvisor ApSBlåhøj Stationsvej 10, 7330 Brande, Danmark
CVR 46186427
contact@zoluvisor.com
Spørgsmål til denne politik — og alle henvendelser om dine rettigheder — går til adressen ovenfor.
2. Hvad vi behandler, og hvorfor
Vi indsamler ikke mere, end websitet og en almindelig dialog kræver. Nedenfor er hver behandling skrevet ud for sig, med det retsgrundlag den hviler på.
Når du besøger websitet
- Hvilke oplysninger
- Din IP-adresse og de tekniske oplysninger, din browser automatisk sender med, når du åbner en side — for eksempel browsertype og den side, du kommer fra.
- Hvordan
- Websitet ligger på Azure Static Web Apps hos Microsoft. Oplysningerne indgår i den tekniske forbindelse mellem din browser og serveren og bruges til at sende siden til dig. Vi fører ikke logfiler over besøg.
- Formål
- At levere websitet til dig.
- Retsgrundlag
- Vores legitime interesse i at drive et sikkert og fungerende website, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Besøgsstatistik
- Hvilke oplysninger
- Hvilke sider der åbnes, og hvor mange gange, den side du kommer fra, hvilket land besøget kommer fra, browser, styresystem og enhedstype, og hvor hurtigt siderne indlæses. Vi ser kun samlede tal.
- Hvordan
- Vi bruger Cloudflare Web Analytics. Værktøjet indlæses kun, hvis du har accepteret statistik i cookiebanneret. Det sætter ingen cookies og gemmer intet i din browsers lagring, men læser tekniske oplysninger fra din browser, for eksempel styresystem. Din IP-adresse sendes til Cloudflare som en del af selve forespørgslen. Cloudflare oplyser, at værktøjet ikke laver fingeraftryk af besøgende og ikke følger dem på tværs af websites.
- Formål
- At se, hvilke sider der bliver læst, så vi kan skrive og prioritere indholdet bedre.
- Retsgrundlag
- Dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække det tilbage i cookiebanneret, som du finder på cookiesiden.
Cookiebanneret
- Hvilke oplysninger
- Dit valg i cookiebanneret, et tilfældigt samtykke-id, tidspunktet, den side du var på, din browsertype og en anonymiseret IP-adresse.
- Hvordan
- Banneret leveres af Cookiebot fra Usercentrics, som er vores databehandler. Banneret hentes fra Cookiebots servere, så din IP-adresse sendes dertil som en del af forespørgslen. Dit valg gemmes i en cookie på din enhed, og en kopi registreres hos Cookiebot.
- Formål
- At huske dit valg og kunne dokumentere, hvilket samtykke der er givet.
- Retsgrundlag
- Vores retlige forpligtelse til at kunne påvise samtykke, jf. artikel 7, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c.
Når du skriver til os
- Hvilke oplysninger
- Dit navn og din e-mailadresse, og det du selv vælger at skrive — typisk firmanavn, telefonnummer og en beskrivelse af den opgave, du overvejer.
- Formål
- At svare dig, og — hvis henvendelsen fører videre — at afklare opgaven og give et tilbud.
- Retsgrundlag
- Vores legitime interesse i at besvare henvendelser, jf. artikel 6, stk. 1, litra f. Er henvendelsen et skridt på vej mod en aftale, sker behandlingen efter artikel 6, stk. 1, litra b.
Når du booker et møde
- Hvilke oplysninger
- Navn, e-mailadresse, det tidspunkt du vælger, og det du eventuelt skriver i bookingens bemærkningsfelt.
- Hvordan
- Bookingsiden er Microsoft Bookings og ligger på Microsofts eget domæne. Vi er dataansvarlige for de oplysninger, du indtaster der, og Microsoft er vores databehandler. Bookingsiden sætter selv cookies, heriblandt nogle til Microsofts statistik og telemetri. De står i cookiepolitikken, sammen med hvordan du kan booke uden dem.
- Formål
- At booke og afholde mødet, og at kunne kontakte dig hvis det skal flyttes.
- Retsgrundlag
- Foranstaltninger truffet på din anmodning forud for en eventuel aftale, jf. artikel 6, stk. 1, litra b.
3. Hvem oplysningerne deles med
Vi sælger ikke personoplysninger, og vi videregiver dem ikke til markedsføring. Vi bruger følgende leverandører, som behandler oplysninger på vores vegne:
- Microsoft — hosting af websitet, e-mail og mødebooking (Azure, Microsoft 365 og Microsoft Bookings).
- Cloudflare — besøgsstatistik.
- Usercentrics — cookiebanner og dokumentation af samtykke (Cookiebot).
Derudover videregiver vi kun oplysninger, hvis vi er retligt forpligtede til det, for eksempel til en offentlig myndighed.
4. Overførsel til lande uden for EU/EØS
Både Microsoft og Cloudflare er amerikanske virksomheder, og behandlingen kan derfor indebære, at personoplysninger overføres til lande uden for EU og EØS. Begge leverandører oplyser, at de overfører personoplysninger ud af EØS på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC). Cloudflare oplyser desuden at være certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Usercentrics er en europæisk virksomhed og behandler oplysningerne inden for EU.
Du kan få en kopi af det overførselsgrundlag, vi støtter os på, ved at skrive til contact@zoluvisor.com. Leverandørerne redegør også selv for det — hos Cloudflare og Microsoft.
5. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Oplysninger fra dit besøg bruges kun, mens siden sendes til dig. Vi gemmer ikke logfiler over besøg.
- Besøgsstatistik ser vi kun som samlede tal. Cloudflare opbevarer de underliggende data efter sine egne regler.
- Dit cookievalg gemmes i 12 måneder, både i cookien på din enhed og i registreringen hos Cookiebot.
- E-mail og bookinger gemmes, så længe dialogen er relevant. Fører henvendelsen ikke til et samarbejde, sletter vi normalt korrespondancen senest 12 måneder efter den sidste besked.
- Bliver du kunde, gemmes korrespondancen som en del af kundeforholdet. Materiale, der indgår i bogføringen, opbevarer vi i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, det vedrører, som bogføringsloven kræver.
6. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til:
- Indsigt — at få at vide, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
- Berigtigelse — at få urigtige oplysninger rettet.
- Sletning — at få oplysninger slettet, når vi ikke længere har et sagligt grundlag for at have dem.
- Tilbagekaldelse af samtykke — at trække et samtykke tilbage når som helst. Det påvirker ikke den behandling, der er sket, før du trak det tilbage.
- Begrænsning — at få behandlingen sat på pause, mens en indsigelse behandles.
- Indsigelse — at gøre indsigelse mod behandling, der hviler på en legitim interesse. Det gælder alt det, vi behandler efter artikel 6, stk. 1, litra f, ovenfor.
- Dataportabilitet — at få de oplysninger, du selv har givet os, udleveret i et almindeligt anvendt format.
Skriv til contact@zoluvisor.com, hvis du vil bruge en af dem. Vi svarer inden for en måned. For at undgå at udlevere oplysninger til den forkerte kan vi have brug for at bekræfte, hvem du er.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet. Vi vil dog gerne høre fra dig først — de fleste ting kan klares med en mail.
7. Automatiske afgørelser
Vi bruger ikke automatiske afgørelser eller profilering. Ingen beslutning om dig træffes af en algoritme alene.
8. Cookies
Hvilke cookies websitet og bookingsiden hos Microsoft sætter, hvad de bruges til, og hvordan du ændrer dit samtykke, står i cookiepolitikken.
9. Ændringer af denne politik
Ændrer vi på, hvilke oplysninger vi behandler eller hvilke leverandører vi bruger, opdaterer vi denne side og datoen øverst. Det er værd at kigge forbi igen, hvis der er gået noget tid siden sidst.